Markedsføringsloven.dk

Klar adskillelse af aftalefunktionen fra andre funktioner Udskriv Email

Du skal sørge for, at aftalefunktionen er klart adskilt fra andre funktioner på din hjemmeside. Kravet skal sikre, at en forbruger ikke kommer til at købe noget uden at ville det. Det skal være tydeligt, hvornår man begiver sig ind i en aftaleproces, og en bestillingsfunktion skal for eksempel være adskilt fra reklamer, spil og lignende.

Kravet volder normalt ikke problemer, og for det meste vil en køber da også skulle indtaste navn, leveringsadresse, betalingsoplysninger med videre, og i den forbindelse blive opmærksom på at han er ved at gennemføre et køb.

Problemer med adskillelsen kan dog opstå, når man bevæger sig rundt på tjenester, hvor man er registreret medlem, og hvor man måske via et klik kan foretage et køb.

Kravet følger af punkt 4 i de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til handel og markedsføring på internettet og af almindelige aftaleretlige regler, hvorefter en køber kun kan anses for at have indgået en aftale, hvis det har stået klart for køber, at han har foretaget et køb. Det er derfor klart i din egen interesse at sikre, at kravet opfyldes.

 

Fandt du hvad du søgte?

Hvis ikke du fandt, hvad du søgte, så send os gerne en mail på kontakt@markedsforingsloven.dk.
 
 

Nyt afsnit om e-handel

I det nye afsnit om e-handelsjura finder du bl.a. svar på hvilke oplysningsforpligtelser, du skal overholde, og oplysninger om, hvordan din hjemmeside skal indrettes.