| Fortrydelsesbetingelser |
|
|
Betingelserne for og fremgangsmåden ved udnyttelse af fortrydelsesrettenDu skal oplyse forbrugeren om betingelserne for og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten, herunder om til hvilken adresse meddelelse om fortrydelse skal sendes, jævnfør forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2, nr. 2. De oplysninger, du giver, må ikke stride mod reglerne i forbrugeraftalelovens §§ 19 og 20, der regulerer, hvordan forbrugeren som minimum kan udnytte fortrydelsesretten. Reglerne om såvel fremgangsmåden, som betingelserne er forskellige, alt efter om det er en vare eller en tjenesteydelse, du har solgt. Varer Ved salg af almindelige varer bør du som minimum oplyse om de forskellige måder, forbrugeren kan fortryde på, hvem der skal betale returneringsomkostningerne, hvilken adresse varer skal returneres til, og de (lovlige) betingelser du i øvrigt ønsker at opstille for fortrydelsesrettens udnyttelse. Ved salg af varer (hvor du ikke i forbindelse med aftaleindgåelsen har påtaget dig at afhente varen ved forbrugerens fortrydelse af købet), kan forbrugeren ifølge forbrugeraftalelovens § 19, stk. 2 og 3, fortryde sit køb på følgende 3 måder: 1) han kan undlade at modtage varen Benytter forbrugeren en fragtfører (herunder også postvæsenet) til at returnere varen, er det nok, at varen er overgivet til fragtføreren inden fortrydelsesfristens udløb. Forbrugeren skal selv betale for tilbagesendelsen, medmindre du i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere har påtaget dig dette. Du må betinge fortrydelsesretten af, at forbrugeren kan tilbagelevere varen i væsentlig samme stand og mængde, som da forbrugeren modtog den. Hvis ikke eventuelle skader/forringelser på varen skyldes forbrugerens uagtsomhed eller manglende omsorg, bevarer forbrugeren dog sin fortrydelsesret, jævnfør forbrugeraftalelovens § 20, stk. 2. Ifølge nyere forbrugerklagenævnspraksis kan du også kan stille krav om, at varen skal returneres i originalemballagen. Forbrugeren har dog normalt ret til at prøve varen, hvorfor fortrydelsesretten som udgangspunkt ikke kan betinges af, at varen tilbageleveres i ubrudt emballage. Hvorledes nævnet vil forholde sig til en situation, hvor originalemballagen er blevet beskadiget i forbindelse med forbrugerens åbning heraf, er uvist. I hvert fald hvor emballagen repræsenterer en ikke ubetydelig værdi for dig, og normalt benyttes af forbrugerne til opbevaring af varen, kan det ikke udelukkes, at du kan foretage et fradrag for udgifter til omemballering, eventuelt decideret nægte at tage varen retur.
Ved salg af tjenesteydelser bør du som minimum oplyse om de forskellige måder at fortryde på, og hvilken adresse meddelelsen om udnyttelsen af fortrydelsesretten skal sendes til. Det fremgår ikke af loven, at det nødvendigvis skal være en fysisk adresse, du skal oplyse, og da det ved tjenesteydelser alene er en meddelelse, køber skal sende, kan du formentlig også oplyse en e-mailadresse. Ved køb af tjenesteydelser (og varer, du har påtaget dig at afhente hos forbrugeren), kan forbrugeren ifølge forbrugeraftalelovens § 19, stk. 1, fortryde sit køb ved enten • at undlade at modtage en forsendelse fra dig, eller Hvis forbrugeren sender underretningen til dig på et varigt medie, som du har adgang til, er det tilstrækkeligt, at underretningen er afsendt inden fristens udløb. Bortset fra måden at fortryde købet på, så gælder det ovenfor under varer anførte om betingelserne for udnyttelse af fortrydelsesretten også for varer, som du har påtaget sig at afhente hos forbrugeren. Undlader forbrugeren at modtage en vare i tilfælde, hvor du har påtaget sig at afhente varen, er det dog dig, der skal bære omkostningerne i forbindelse med varens tilbagesendelse. Du kan formentlig ikke stille det som en betingelse, at meddelelsen om udnyttelsen af fortrydelsesretten skal ske på en bestemt måde, for eksempel via e-mail til en bestemt e-mailadresse eller via et almindeligt brev. Forbrugeren kan også ringe og meddele, at han fortryder købet, eller han kan meddele dig det personligt. |

